Fredag!

Jaaa, endelig fredag. Hvilket betyder sove længe i morgen. Jeg havde faktisk ferie i sidste uge, så burde ikke brokke mig.. Men weekend er nu dejligt. Synes ikke jeg har den store energi for tiden, så har glædet mig rigtig meget til weekenden.. Fik dog alligevel kæmpet mig igennem en dejlig skulder,bryst og triceps workout idag, selvom jeg ikke var top-motiveret. Men det er skønt bagefter. Lige nu sidder jeg og skriver ansøgning til uddannelse til sommer, stress! Skal absolut ingenting i aften, det er så dejligt. Tror jeg vil se en god film, eller læse lidt. Ha’ en dejlig fredag! 😀

tumblr_myzhyfFeHH1s7eycxo1_500

Mig!

Hvem er jeg?

Jeg hedder Jasmin, er 21 og bor på Amager. Jeg holder sabbatår og arbejder. Træning er en meget stor del af mit liv. Det hænger automatisk sammen med sund kost, så det er også noget jeg går MEGET op i. Anyways, hvorfor har jeg lavet denne blog? Det har jeg dels for at inspirere andre, men også at holde min egen motivation oppe! Der er mange tanker og idéer jeg gerne vil ud med, og hvorfor holde det for sig selv, hvis det kan hjælpe og motivere andre? Jeg har aldrig været decideret overvægtig. Men jeg har været kraftig. Og jeg har været rigtig ked af det. Selvom det ikke har været voldsomt meget, har det været nok til at jeg ikke følte mig tilpas. Jeg kunne ikke lide at have stramt tøj og kjoler på, fordi jeg slet ikke synes det så lækkert ud. Jeg har brugt mange år på at tabe mig lidt af gangen, men der skete for alvor noget da mig og min familie flyttede lige efter jul dette år. Der gik jeg amok! 😉 Og fandt ud af hvor genialt styrketræning også er. Og at du ikke bliver kæmpestor af det, som jeg før troede og som i øvrigt er en meget misforstået ting.

Har ikke rigtig nogle billeder af mig selv i fuld figur fra før, fordi jeg ikke brød mig om at få taget sådanne billeder. Har flest af mit ansigt, men måske du også kan se en lille forskel 🙂

Før og efter. Og 20 kilo lettere +  meget gladere og stærkere! Med en hel del mere selvtillid.

Før og efter. Og 20 kilo lettere + meget gladere og stærkere! Med en hel del mere selvtillid.

IMG_1036

Mig nu.

 

 

 

Ny blogger + Smoothie

Hej! Det her med at blogge er ret nyt for mig, så jeg skal lige ind i det. Og det er altid lidt svært at finde ud af hvordan man skal starte. Derfor, hvorfor så ikke bare starte med idag! Til morgenmad idag, lavede jeg en lækker og meget simpel smoothie. Jeg laver tit smoothies til morgenmad, da jeg synes det er en dejlig start på morgenen at drikke sådan en. Det ligger heller ikke tungt i maven og det er en god måde at få blandet forskellige sunde ting på.

Smoothie:
Ca. 75 g. frosne eksotiske bær
1 scoop proteinpulver (jeg brugte pistacie/kokos fra Fitnessguru)
En spiseske hørfrøolie
Mælk efter behov
Skyr efter behov
Lidt chiafrø

Blend det hele!

Tadaaaaa 🙂 Jeg toppede med lidt kokosflager og gojibær.

IMG_1038